Samarbejdsaftale gældende fra 2018

Samarbejdsaftale  ml. Nøddebohave 1 og 2 gældende fra  1. januar 2018.  revideret nov. 2023

KO-møder afholdt i 2024

KO- møder i 2023

Del siden

KO møde 26 10 2022

Referat fra KO-møde 26-10-2022 kl. 18-21 

Vært: NBH1 Sted: Smørum Idrætscenter, lokale 4 

Deltagere:

NBH1: Rasmus, Stelio, Gyrithe

NBH2: Christine, Gert, Finn 

  1. 1.      Der blev budt velkommen og budt på en bid mad. 
  1. 2.      Dagsorden blev godkendt. 
  1. 3.      Legepladsen.

Det blev besluttet at NBH2 ber’ Bjarne (vores gartner) om et tilbud på nedrivning af gyngestativet samt udskiftning af det meste af sandet og i stedet, etablere et blomsterbed.   

  1. 4.      Regnvand/kloak tømmes.

NBH1’s er tømt, det undersøges om hvorvidt NBH2’s er tømte. 

  1. 5.      Fællesarealet ved petanqueforeningen, skuret på området.

På NBH2’s generalforsamling, blev der stemt for at NBH2 alene skal stå for opførelsen af dette. Området omkring petanquebanen er et fællesområde for både NBH1 og NBH2 og sådan et forslag skal derfor godkendes af begge foreninger. Da dette ikke er sket, er det NBH1’s opfattelse at det er et brud på samarbejdsaftalen, § 5 og at skuret kan for nuværende ikke opføres. 

  1. 6.      Referater mellem foreningerne.

Vi skal huske at dele referater imellem bestyrelsesmøderne, så vi alle ved, hvad der foregår. 

  1. 7.      Fællesvedligeholdelse.

NBH1 har malet det store skur, næste gang er det NBH2’s tur 😊

Vi har bestilt alt for meget maling i år, antal liter/bøtter vil blive reduceret til næste gang. NBH2 forventer maling af sydvest vinduer 2024. NBH1 afventer en rapport fra gennemgang af byggesagkyndig for tilstanden af vores huse (kun udvendig).

NBH2 arbejder med en plan for reparation af gavlene, NBH1 drøfter dette og vender tilbage om et evt. samarbejde. 

  1. 8.      Samarbejdsaftalen.  Ligger på NBH2’s hjemmeside. 
  1. 9.      EVT.

Vi drøftede ladestandere, vi har ingen henvendelser fået fra andelshaverne.

Det samme er gældende omkring de nye skraldespande. Der er nok heller ikke så meget at gøre der.

Etablering af BWT-anlæg blev nedstemt ved NBh2’s generalforsamling. Beslutninger er taget til efterretning for nu men kan evt. bringes op igen, på et senere tidspunkt.

NBH2 har generalforsamling 30-03-2023. Vi skal have et KO møde inden, NBH2 indkalder.

NBH1 arbejder på at få etableret en hjemmeside: NBH1.DK, men den er endnu ikke offentlig.

NBH1 er blevet kontaktet af Egedal kommune omkring gravearbejde vedr. TDC fibernet. NBH1 har meddelt at vi kunne være interesseret i dette men at vi ser at det helst foregår i samarbejde med NBH2, da vi har fælles veje og arealer. Kommunen vil herefter kontakte NBH2 og så forventer vi at holde et samlet møde med TDC og kommunen.

slut.   

Referat fra KO-møde 06-04-2022

Vært: NBH1 Sted: Smørum Idrætscenter, lokale 4

Deltagere:

NBH1: Rasmus, Stelio, Gyrithe

NBH2: Christine, Gert, Finn 

  1. 1.      Der blev budt velkommen og budt på en bid mad 
  1. 2.      BWT-anlæg (et blødgøringsanlæg til vores vand)

Tilbud er modtaget, omkostning for installering i runde tal ca. 150.000 pr. forening. Hertil kommer løbende omkostninger ca. 10.000 pr. år pr. forening. Prisen kan ”låses” hvis vi giver besked efter generalforsamlingerne d. 28. April 2022. Omkostningerne tages fra aktiverne i budget 2023. NBH1 har fremsendt forslag til andelshaverne, NBH2 skal fremsende forslaget til deres andelshavere senest onsdag 13. April. NBH2 fremsender materiale som skal omdeles til andelshaverne. Der mangler stadig at blive afklaret emner som forsikring, afløb, strøm og evt. opvarmning af rum (skal være frostfrit). Referenceliste fremskaffes fra leverandøren. Tovholder: Finn. 

  1. 3.      Ladestandere til elbiler

Emnet blev diskuteret, der er 2 x 11 boliger uden direkte adgang til strøm. Emnet vil blive taget op igen ved næste KO-møde. 

  1. 4.      Fælles aktiviteter

Maling af skure og hegn er fremrykket til 2022 i begge foreninger. Årsagen til fremrykning skyldes at maling skaller af flere steder.

Tilbud på fuld renovering/reparation af tagkonstruktions afventes , tovholder: Rasmus.

Byggesagkyndig gennemgår NBH2 maj 2022, Sagen afventer tilbud til næste KO-møde. 

  1. 5.      Tømning af regnvandsbrønde

Tømning er foretaget senest i 2018 og 2020 og det skal derfor foretages igen her i 2022. Rasmus bestiller tømning for begge foreninger og stiller samtidig spørgsmål til Ballerup Smørum Kloakservice om nødvendigheden af tømning af brøndene ved tagrenderne. 

  1. 6.      Fibernet

TDC har omdelt brochure omkring installering af fibernet og sender en entreprenør som kan se hvad der skal til for at vi evt. kan få fibernet. Smørum Kabelnet er ikke interesseret i sådan en løsning. Tovholder er Gert. 

NBH1  indkalder til næste møde til oktober (minus uge 42)

Referat fra KO-møde tirsdag d. 26. oktober vært NBH2          2021

Andelsboligforeningen Nøddebohave II

KO-møde afholdt

d. 26.oktober kl. 18.00-21.00

Mail: nbh2765@gmail.com

Hjemmeside: www.noeddebohave2.dk

 Vært: NBH2. Sted: Smørrum Hallen lok. 4

Deltagere: NBH1: Rasmus, Stelio, Gyrithe –

                      NBH2: Christine, Gert, Finn

 Dagorden: /Referat

 1: Velkomst og præsentation

                  Der blev budt velkommen og budt på en bid mad.

 2: Planlægning af fælles vedligeholdelsespunkter for 2022 / 2023 /2024

NBH2 skal i 2022 have renset tagrender - NBH1 har fået det gjort i år.

Der skal tjekkes op på vådrumsfuger hos NBH2 i 2022.

Ind køb af maling til skure planlægges i 2024.

Rufakit på skurenes tagrygge blev drøftet - NBH2 har søgt råd hos murer, der vurderer at taget ikke bliver utæt.

Vi konsulterer i fællesskab murer Carsten Dam for en ny vurdering og eventuel løsning, snarest i det nye år.

 3: Opsætning af P- information – brug af parkeringspladser/regler

NBH2 har oplevet at beboere og gæster til Kærhavegård benytter vores P-plads - men det er ikke en fælles oplevelse - vi vurderer derfor ikke nødvendigheden for p-skilte lige pt.

 4: Opsætning/udskiftning af værende chikaner: Mod Hassellunden / p-plads ind til Kærhavegård/ samt chikanen ud mod sti ved 378 -380.

Billedpræsentation af hegnet, der skal udskiftes med galvaniserede stålrør, som er vedligeholdelses frie, samt drøftelse af udfordringer for brugere og i forhold til trafiksikkerhed.

Vi kontakter Bjarne for evt. tilbud.

 5: NBH2 har på GF modtaget forslag til oprettelse af en krolfbane

Forslaget er ikke stillet på NBH1’s gf, hvorfor det ikke er noget der umiddelbart arbejdes videre med i KO-regi for nuværende.

 6: Legepladsen

Vi får fjernet gyngestativet og fyldt jord i sandkassen, så der kan plantes vilde blomster i det afgrænsede areal.

Der overvejes at indkøbe to små fleksible mål til græsplænen.

 7: Overdækning på petanque

KO har vendt ønsket fra Petanque-klubben om opstilling af skur/halvtag på arealet ved petanquebanen (ønsket er kun modtaget hos NBH2 under eventuelt på Ord. GF 2021)

 Begge bestyrelser mener ikke at anmodningen kan godkendes uden først at være stillet på de respektive ordinære generalforsamlinger, idet andelshaverne skal have mulighed for at tilkendegive om det er et projekt, som de to andelsforeninger skal betale - anslået pris er oplyst til ca. 12.000kr - Petanque klubben vil selv opsætte og indkøbe materialer.

 8: BWT-anlæg. (Et blødgøringsanlæg til vand)

Finn har været i kontakt med BWT i forhold til om det ville kunne installeres på vores fælles vandtilførsel - vi har fået tilbud på fælles anlæg, montering og vedligehold.

Finn arbejder videre med henblik på en eksakt pris til kommende GF, så det evt. kan besluttes til budget 2023.for begge afdelinger.

 9: Julearrangement

“Julelys i øjnene” bliver også en realitet i 2021 - vi udvider konceptet med at mødes til glögg og æbleskiver en hverdag i december - dato udmeldes snarest.

 10: Evt.

Ladestandere til elbiler - hvad er fremtiden? Drøftelse.

Næste KO-mødeafholdes af NBH1 i foråret.

Referat fra KO møde Onsdag 28. Oktober 2020

Andelsboligforeningerne Nøddebohave 1 & 2                                  15-11-2020

 Deltagere: NBH 2: Christine, Gert, Finn

                  NBH 1: Ulla, Gyrithe, Svend

Referatet fra sidste møde blev godkendt, hvis ingen indvendinger efter 14 dage, er det godkendt.

NBH1 orienterede om:

Varmegruppen består af Finn Overby, Benny Johansen & Sønner A/S, Arne Stolting og Svend Askevig. På mødet ultimo November, er det tanken at det nye anlæg skal kunne beskrives, og en ca. pris angives.

Under drøftelsen kom vi ind på det hårde vand som vi har her i kommunen. Er det muligt at installere et afkalkningsanlæg f.eks. BWT, som skulle opsættes på vores hovedvandledning i fælleshuset. Finn vil undersøge muligheden og evt. angive en pris for installation og årlig vedligeholdelse.

Rensning af tage; tilbud er accepteret og arbejdet udføres i April 2021, virkning ses efter 4 mdr.

Gløgg-arrangement 2020 afholdes ikke i år pga. Covid-19

NBH2 orienterede om:

Asfalt-sagen: De mange testområder skal vurderes til foråret, og på basis af resultatet skal der udlægges et nyt dæk lag. De mange ødelagte kantsten vil blive udskiftet uden beregning.

Chikaner er placeret på stien til Hassellunden, for at få nedsat farten på cyklerne og knallerterne. NBH1 mindede om at stien udgør en del af fællesarealet og dermed også fællesudgifterne, og vil derfor gerne fremover orienteres, så vi følger de aftalte procedurer.

Anoder: På grund af budgetmæssige og økonomiske grunde, har NBH2 nu fået udskiftet anoder og vandmålere.

Øvrige punkter:

Træ-chikaner; de 3 gamle træ-chikaner ved udgangen til Hassellunden, til Kærhavegård og til stien til centeret ved nr. 380, skal udskiftes med nye (måske galvaniserede rør, som er næsten vedligeholdelsesfrie). Christine er tovholder.

Legeplads; Indkomne forslag fra andelshaverne på de to foreningers GF var til at overse. Der var forslag om en lille legeplads, en bevarelse af det nuværende, et stort bed (nuværende sandkasse) med vilde blomster.

NBH1 foreslog at vi hyrede en arkitekt, som på basis at de indkomne forslag og orientering fra KO-udvalget skal udarbejde en samlet forslag til os. Ulla og Christine er tovholdere.  Fliserne på fortovene skal visse steder rettes op. Svend er tovholder.

Langtidsparkering; I.h.t. lokalplan 050908/sept. 1989 er bebyggelsen anlagt med 1½ parkeringsplads pr. bolig. Det jo fint nok, så længe hver bolig kun har én bil. Men hen over tid er der flere som har anskaffet sig bil nr. 2 og måske endda nr. 3. Et antal af disse nr. 2 og 3 biler parkeres nu på de afmærkede gæstepladser, således at bebyggelsen ikke længere har det ønskede antal gæstepladser, som jo benyttes til vores gæster, håndværkere og sundhedspersonale.Det henstilles fra begge bestyrelser at alle beboere ikke langtidsparkerer på gæste p-pladserne.

Jubilæum; Der er 25 års jubilæum hhv. ult./jan og primo/sept. 2021 for foreningernes indflytning. Der blev foreslået en sommerfest med pølsevogn og traktement. Forslag modtages. Ulla og Christine er tovholdere.  

Anti-flue middel til vores affaldscontainere; Ulla har efter mange anstrengelser endelig fået kontakt til leverandøren og har bestilt midlet til levering i foråret, NBH2 er blevet tilbudt at være med i indkøbet, Ulla er tovholder.

Rensning af regnvandsbrønde; Samtlige brønde/kloakker (dem i kantstenen) vil blive foretaget inden vinter, Svend indhenter tilbud.

Bordet rundt:

Ulla foreslår en fredag hvor alle andelshavere mødes kort på fællesareal, Ulla og Cristine kommer med oplæg/forslag til næste møde.

Næste møde er aftalt til den 10-03-2021, NBH2 er værter

Venlig hilsen

Gyrithe (Referent)

REFERAT AF KOORDINATIONSUDVALGSMØDE.

Andelsboligforeningerne Nøddebohave I og II

Koordinationsudvalget 

                Deltagere: NBH II:  Christine, Gert, Finn

                      NBH I  :  Ulla, Svend, Jens                                         Ref.: JS

Tid og sted: Torsdag den 20.feb. 2020 kl. 18.00 hos Ulla i nr. 432

Dagsorden:

1.  Godkendelse af referat fra sidste møde.

Referat af mødet 19. september 2019 blev godkendt uden bemærkninger.

2.  Status på belysning på vej og sti.

Vej- og stibelysningen fremstår i dag ny renoveret. Det har været en bekostelig omgang, men der forventes en besparelse på driften.

3.  Status på renovering af 2 veje.

Der er lagt nyt slidlag på to vejbaner, og få efterskader er udbedret uden beregning.

4. Tilbud på asfaltering af sidste 2 vejbaner.

Der er indhentet tilbud fra Pankas på slidlag på de resterende to veje.

Gert gennemgik tilbuddet og kommenterede indholdet omkring type og slidstyrke.  Det vil totalt koste  kr.:  215800,- incl. moms til fordeling mellem foreningerne.

(Fase 3: Parkeringspladserne vil senere blive behandlet.)

5. Vedligeholdelse i 2020 og 2021:

  1. a.     Asfaltering af resterende 2 vejbaner.

Efter en diskussion af tilbuddet under pkt. 4 var der flertal for at igangsætte arbejdet i 2020.  Tovholder:  Gert

  1. b.     Maling af vinduer og dør på indgangssiden.

Der var enighed om, at udskyde malingen til 2021 for begge foreninger.

  1. c.      Rensning af regnvandsbrønde.

           Da sidste rensning var foretaget i 2018 skulle det ikke være nødvendigt i

           år. Som følge af de store regnmængder i år vil man følge udviklingen.

           Tovholder: Svend

  1. d.     Rensning tage.

           Der vil blive indhentet vurdering af og evt. tilbud på rensning og forsegling af

           tagene.   Tovholder.:  Svend

           Ved samme lejlighed vil der blive indhentet et ”Kit” til tjek af gavle og

           udvendigt murværk.      Tovholder..  Svend

  1. e.      Renovering af legepladsområdet.

Der er over tid indkommet forskellige forslag til udnyttelse af legepladsarealet.  Det skønnes, at flere muligvis har forslag, og derfor vil der på de kommende generalforsamlinger blive indhentet supplerende forslag, så alle kan komme til orde.    Tovholder  Gert og Svend

Renoveringen vil afvente opsamlingen af forslagene.

Da nuværende legeredskaber ikke er godkendt for nylig, vil Finn kontakte Bjarne med henblik på nedtagelse af gynger og fjernelse af legehus.

  1. f.      Bløde fuger i badeværelset.

De elastiske fuger i badekabinen skønnes at kunne holde 8-10 år.

Seneste udskiftning fandt sted i 2016, så for nærværende er det ikke aktuelt.

Der kan opstå skader på fugerne af forskellige grunde, og her opfordres andelshaverne til at være opmærksom herpå og sikre udbedring via gældende procedure.

  1. g.     Anoder og vandmålere.

Det er ikke aktuelt, at foretage udskiftninger i 2020.

Emnet vil blive revurderet til evt. senere udførelse. 

6. Fællesdagen den 7. juni : program, tovholder.

Indtil videre er arrangement den 7. juni aflyst.

Der er tanker om, at erstatte fællesdagen med  en ”Trivselsdag”.  Der arbejdes med at finde tid, sted og indhold.  Forslag hertil modtages gerne.   Tovholder.:   Ulla og Christine

7. Gløgg-arrangement 2020 – dato, tovholder, lokaler.

Arrangementet blev fastsat til den 29. november 2020. Tovholder.:  Ulla.

Lokale aftales af Svend.

8. Behov for opfølgende kursus i brugen af hjertestarter.

Det blev besluttet, at henvise til NBH2’s hjemmeside, hvor der er videoer for såvel hjertemassage og hjertestarter.

www.noeddebohave2.dk 

9. Bordet rundt: herunder fastlæggelse af næste møde.

Varmevekslere, Units, Fjernvarme direkte og andre relationer blev bragt op.

Der udspandt sig en interessant diskussion om fremtidig evt. udskiftning af vore varmeanlæg. Det viser sig, at der i bestyrelserne er megen ekspertise, og der vil blive samlet en gruppe til at vurdere behovet for evt. udskiftning.

Tovholder.:  Svend og Finn  

Næste møde vil blive afholdt medio/ultimo september 2020. Dato følger.

Tovholder: Svend

                                                  oooOOOooo